Udforskningen af Grønland går langt tilbage i historien. Hør om nogle af de videnskabelige ekspeditioner der lige siden 1700-tallet har været med til at forme vores forståelse af Grønlands natur og kultur. Hør særligt om de udfordringer som ekspeditionerne mødte og om deres videnskabelige opdagelser. Hvilke konsekvenser fik de for Grønlands befolkning, samfund og placering i Rigsfællesskabet og verden?
Efter pausen vil du få et eksempel på aktuel forskning i Grønland: forskning i Indlandsisens afsmeltning. Hvor hurtigt smelter den, og hvilke konsekvenser har det når denne vidt udstrakte, kilometer-tykke iskappe mister masse? Hør om nogle af de mekanismer der både påvirker og påvirkes af Indlandsisen. Dyk også med ned i landskabet under isen og se på de bevægelser i undergrunden som er drevet af isen og hvilken indflydelse det hele har på det globale havniveau.
Foredragsholdere er:
Vivi K. Pedersen, lektor i geoscience ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.
Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabshistorie ved Institut for Matematik, Aarhus Universitet.
Serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab udbydes af Aarhus Universitet i samarbejde med Carlsbergfondet.
Studenterhus Odense livestreamer foredraget. Arrangementet er gratis. Et foredrag varer typisk to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter. Deltagerne kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget via sms. Det sidste kvarter svarer forelæseren på så mange som muligt.
Sprog: Dansk
Foredraget starter kl. 19.00