Studenterhus
Odense

ISBJÖRG Release Falter, Endure [m. Frekvent & Press To Enter] // Studenterhus Odense

Details
Date:

december 14

Time:

8:00

Website:
Event Website
Venue

Studenterhus Odense

// Isbjörg udgiver deres andet studiealbum “Falter, Endure” d. 1. november 2024 //

BILLETLINK PÅ VEJ!

Isbjörg har gennem af årene cementeret sig som et af de mest innovative og unikke bands i den danske rocks undergrund. De har opnået en lyd der er umiskendeligt Isbjörg, hvor ingen armbevægelser er for store og ingen musikalsk idé for ambitiøs.

På det nye album “Falter, Endure” sætter Isbjörg alt ind for at bryde grænserne for, hvor ørehængende og stemningsfuld math-rock kan være. Skæve taktarter og utraditionelle sangstrukturer går hånd i hånd med flotte melodier og medrivende temaer.

Samspillet mellem de distortede guitarer og det klassiske klaver giver Isbjörg deres helt eget intense og storslåede lydunivers. Isbjörg gør op med konventionerne og bestræber sig på at bringe noget anderledes til den danske, såvel som den internationale rockscene.

Til koncerten gæster de to bands FREKVENT og Press To Enter og sætter aftenen i gang.

//FREKVENT//
FREKVENT er guitarbaseret hård rock med masser af groovy riffs, og fokus på den gode melodi. Musikken bliver leveret fra scenen med tonstung energi, så publikum er sikret en stor hard-rock oplevelse.

FREKVENT udgav deres første EP “Unfinished Symmetry” i 2021, og udgav opfølgeren EP’en “Unbroken” den 10. juni 2023, som også har modtaget stor ros. “Unbroken” flirter mere med prog-rock genren, og samtidig er musikken blevet tungere og tydeligt mere metallisk.

Bandet består af:
Niklas Skovbo Jespersen, Rasmus Søgaard Holm, Mikael Beyer Madsen og Allan Nørskov Johansen.

//PRESS TO ENTER//
Press To Enter er et progressivt rockband med kvindelig forsanger. Bandet har en original lyd, som ikke høres så ofte i Danmark. Press To Enter dyrker detaljerne og de forskellige lag i deres musik. Missionen er at blande den progressive metals hårdhed og kompleksitet, og forny den med et lag af catchy pop toner.

Press To Enter udgav deres første 2 singler “Sky High Places” og “Evolvage” i foråret 2022, der har høstet stor ros på undergrundens metalscene. Press To Enter udgav deres fulde debutalbum “From Mirror To Road” som udkom i efteråret 2023 til stor ros fra både fans og kritikker.

Bandet består af:
Julie Jules Wiingreen, Lucas Szczyrbak og Simon Laulund. Til live shows medbringer de trommeslager Frederik Hansen (Artillery, Hollow Hour, Siamese.)