Rap Up Odense og Studenterhus Odense byder indenfor til en brandvarm hip hop-aften, når vi får besøg af Flammen & Wilhook fra det københavnske rapcrew OTS (OnTheSpot)
I ved hvad det betyder!! Vi skal have koncert med boom bap, oldschool flows, svingede beats og et godt slag freestyle!
kl. 20:00 DJ Eazy + Happy Hour + Beerpong
kl. 21:00 Supportkoncert
kl. 21:30 Flammen & Wilhook
Kl. 22:45 Open mic
Kl. 23:30 Tak for iaften
Entrépris:
50 kr. i forsalg online (inklusiv garderobe)
50 kr. i døren (eksklusiv garderobe)
Læs og lyt mere om, hvor gode sager I har i venter nedenfor!
‘Mod DSB’
‘Stilen’
Flammenog Wilhook vader, med deres unge alder, ind på den nye rapscene med multirim, ordspil og sprogteknik som de mener mangler i den nye skole. De unge drenge har galoperende ADHD hvilket kommer til udtryk i deres rapstil og energiske liveshows.
Drengene er allesammen med i OTS Crew og har udover deres soloprojekter, lavet fællespladen “Unge Drenge, Gammel Skole” som har samlet over 50.000 streams på spotify alene. Flammen er også kendt fra freestyle-battlescenen og derfor er det et fast element at han, til deres koncerter, rapper om publikums valgte ord. De unge drenge har i 2023 spillet et utal er koncerter og det har givet dem den vildeste kemi på scenen. Så kom med til fest når drengene brænder studenterhuset ned d1 marts.
Support: Maksimalstat
MAKSIMALSTAT er en hip hop trio fra Odense, bestående af MC Skouby på mic’en med Palle Skunk og Niko-tin på produktion.
MAKSIMALSTAT trækker en rød tråd fra den gamle skole ind i en mere elektronisk produceret lyd med et twist af hårde punchlines og nakke-nikkende beats.
Deres beats og bars bærer præg af en mere velproduceret lyd og skarpere levering, uden at miste sine rødder i det hjemmelavede undergrunds-rap, som STATEN kommer fra.
Vi glæder os for sindssygt til at se jer!