Resonator Festival 2024
– en unik og nysgerrig festival, hvor musik fra hele verden kommer
til Odense på flere af byens spillesteder fra d. 7. -9. november
Du kan finde din partout billetter for kun 570 kr her:
https://kulturmaskinen.dk/events/resonator-2024-partout-1
Billet til det enkelte event kan købes via:
https://www.yourticket.dk/?ytroute=/arrangementer/40973/caro-luna-resonator-festival-2024-studenterhus-odense/
Resonator arrangeres af Kulturmaskinen (Magasinet & Frølageret), Posten, Dexter, Studenterhuset, Second To The Left og Tempi.
_________________________________________________________
Caro Luna (SE) – Studenterhus Odense
Caro Luna har i sandhed betrådt den jord der huser de kulturer, der inspirerer hendes grænsebrydende musik. Hun er vokset op i Sverige med sine forældre fra Uruguay, men har også rejst Sydamerika tynd i sin musikalske færd.
Hun krydser musikalske grænser med sin intime og rørende stemme, der er inspireret af meget af det bedste fra de sydamerikanske musiktraditioner. Braziliansk folklore, mexicanske rancheras, cubansk son og den melankolske ånd fra de uruguayanske milongas er alle at finde i den musik, Caro Luna har studeret og nu udfører på Resonator 2024.
Hun har været meget produktiv de seneste år, blandt andet gennem udgivelsen af sit anerkendte debutalbum Estudio sobre el amor, samt hele to efterfølgende EP’er mens hun nu er ved at færdiggøre sit andet album i fuldlængde – alt sammen inden for ganske få år.