Hvad gør man som forfatter i 2024, når ens redaktør smækker en klassiker på bordet fra 1500-tallet og beder en om at skrive en ung genfortolkning?
Og ikke nok med det. Hvad gør man, når det er selveste Købmanden i Venedig af William Shakespeare, det drejer sig om? Man vender synsvinklen på hovedet, fejer mandevinklen af bordet og efterlader plottet i et nutidigt, feministisk lys!
Ringos roman Vægten af et hjerte starter lige på og hårdt:
“Mænd. Dem har jeg ikke meget tilovers for, og nu vil jeg fortælle hvorfor.”
Her følger vi Portia, en ung, rig kvinde med ben i næsen, humor og mistro som, omgivet af bejlere, spindes ind i historien om den umulige købmand Antonio og hans to venner (med henholdsvis 3 og 30 tænder.)
Men må man bare skifte fortæller? Hvordan går man lige til sådan en opgave, og hvorfor er Portia så ligeglad? Få svaret i Spokens første litterære onsdag d. 27. marts, hvor det skal handle om genfortolkningen, Shakespeare, feminisme og drama!
Moderator: Skrivelærer og forfatter Anne Katrine Bagai.
OM FORFATTEREN:
Laura Ringo debuterede i 2017 med romanen Cremasterrefleksen. Siden har hun skrevet bøger til både unge og voksne med temaer som højskolehierarkier, magt, begær, sex, svære steder i livet og rygestopskursets ironi. Ringos romaner er kendte for at balancere humor med alvor og efterlader ofte læseren med en lidt syrlig smag på tungen og nye perspektiver.
Entré:
50 kr.
GRATIS adgang for alle unge på en ungdomsuddannelse (Fremvis studiekort i døren)
ÅRSKORT
sikr din billet til alle vores seks litterære onsdage i løbet af året
Studerende: 150 kr.
Almindelig: 200 kr.
Køb dit årskort her: https://www.yourticket.dk/?ytroute=/arrangementer/33056/aarskort-spoken-x-litteraer-onsdag/
Litterær Onsdage er støttet af Statens Kunstfond og Odense Kommune.